VELKOMMEN TIL AB TRADE & CONSULTING
Hvad kan vi hjælpe dig med?
■ Bestyrelsesarbejde
■ Konsulentvirksomhed og interim
■ Opstart og virksomhedsdrift i USA

VELKOMMEN TIL AB TRADE & CONSULTING
Hvad kan vi hjælpe dig med?
■ Bestyrelsesarbejde
■ Konsulentvirksomhed og interim
■ Opstart og virksomhedsdrift i USA
Kontakt AB Trade & Consulting
v/Allan Bengtsen
Østergade 22, 2.th., 6400 Sønderborg
+45 40 40 97 13
ab@abtrade.dk
Bestyrelsesarbejde
Hvem inviterer du inden for i din bestyrelse?
1. Professionel tilgang til bestyrelsesarbejdet
En bestyrelse skal, ligesom en virksomhed, udvikles. Derfor skal der hele tiden være modet til at spørge, om bestyrelsen er rigtigt sammensat og repræsenterer de kompetencer, der er nødvendige for vækst og udvikling. Så hvis din grundholdning er, at en bestyrelse udemærket kan bestå af din onkel, din revisor gennem 36 år samt din gode jagtkammerat, er jeg ikke det rette valg. Hvis du omvendt ønsker et bestyrelsesmedlem, der kan forstå, udfordre og konstruktivt bidrage til direktionens strategier, kan du roligt læse videre.
2. Gør en forskel
Hvis jeg ikke er overbevist om, at jeg kan bidrage positivt og gøre en reel forskel for virksomheden og bundlinjen gennem bestyrelsesarbejdet, takker jeg naturligvis nej – og forsøger samtidig gerne at pege videre på andre professionelle bestyrelsesmedlemmer, der besidder de kompetencer, som jeg måtte mangle.
3. Udfordre og fremtidssikre
Jeg vil konstruktivt udfordre jeres selvforståelse. Jeg vil stille spørgsmål til, om virksomheden også reelt er værdiskabende. For selvom tallene på bundlinjen måske er flotte, er de ikke en fremtidssikring af virksomheden. Mange virksomheder er på trods af gode resultater i færd med at afvikle sig selv, ganske enkelt fordi der ikke er tilstrækkeligt strategisk fokus på morgendagen – hvor faktorer som øget konkurrence, globalisering, målgruppeforskydninger, lav arbejdsløshed og rente kan sætte en helt ny dagsorden. Jeg ser det som en af mine fornemmeste opgaver at sikre, at virksomheden er rustet til at møde fremtidens markeder og krav.
4. Hele vejen rundt
Mine mange års erfaring fra virksomhedsdrift og bestyrelsesarbejde såvel nationalt som internationalt sikrer dig både kritiske og realistiske øjne på virksomheden og dens potentiale. Jeg åbner alle skabene – også det længst inde i hjørnet – for at sikre virksomheden mod ubehagelige overraskelser. Det vil sige, at jeg nøje gransker eksempelvis varemærker, rettigheder og kontrakter for at sikre, at de eksempelvis er reguleret efter international lovgivning m.m. Og er der behov for det, går jeg med i maskinrummet for at sikre immaterielle værdier og rettigheder, der desværre er et overset område i rigtig mange virksomheder. Ligeledes er det afgørende for mig at sikre, at virksomheden har de rigtige samarbejdspartnere inden for f.eks. bankvæsen, revision og forsikring. Valget af samarbejdspartnere bør alene afgøres af samarbejdspartneres vilje og evne til at bakke op om virksomhedens vækst og udvikling – og således ikke af historik, tilfælde eller personlige relationer.
5. Ærlig og direkte
Jeg forventer, at du og din virksomhed stiller krav til mig – for det stiller jeg til jer. Jeg tror på en ærlig og direkte tilgang og tone – uanset om det handler sammensætningen af direktionen, sikring af fremdrift og udvikling, fastholdelse af nye idéer eller evnen og viljen til at sige stop i tide. Jeg tror ligeledes på, at god kemi er en væsentlig forudsætning for et godt og konstruktivt samarbejde. Måske står du i en situation, hvor du for første gang skal etablere en professionel bestyrelse, eller måske er tiden inde til at forny den nuværende. Uanset årsagen til din interesse, er du altid velkommen til at kontakte mig. Jeg står naturligvis klar til et uforpligtende møde, hvor vi sammen kan diskutere dine behov, udfordringer og ønsker, ligesom du er velkommen til at henvende dig, hvis du blot vil vide lidt mere om mig, og hvad jeg kan bidrage med i din virksomheds bestyrelse.
Konsulentvirksomhed og interim
Har du brug for at optimere vækst, proces og organisation i din virksomhed eller løse et akut opstået problem?
- Omstruktureringer i organisationen
- Turn arounds
- International ekspansion
- Krisehåndtering
- Fusioner og opkøb
- Optimering af cashflow
- Implementering af agent- og distributøraftaler på eksportmarkeder
- Optimering af indkøb og logistik samt IT-løsninger
Opstart og virksomhedsdrift i USA
Vil du starte eller drive virksomhed på det amerikanske marked?
Bestyrelsesposter og baggrund
Bag om Allan Bengtsen
Nuværende bestyrelsesposter/Advisory Board
- Bestyrelsesformand Blaavand & Hansson
- Bestyrelsesformand Hepion ApS
- Teknidan A/S
- Pemey 32 ApS
- Totaro ApS
- TK17 Property Investment ApS
- SLID’R ApS
Tidligere bestyrelsesposter
- Womens Wear Group A/S
- Nicam Fastfood GmbH
- Angel Holding ApS
- PureLime Inc., USA
- Purelime A/S